Når du er bekymret

Hvornår er nedtrykthed almindelig teenageuro, og hvornår skal jeg bekymre mig?

Det er et af de sværeste spørgsmål at stille som forælder, og der er ikke en skarp streg. Men der er nogle holdepunkter, der er bedre end mavefornemmelsen alene.

Først en vigtig nuance: ikke al mørke er sygdom. Forskere som Lucy Foulkes har peget på, at vi i disse år er blevet så optagede af mental sundhed, at helt almindelig ungdomsuro – tvivl, tristhed, svære følelser – nogle gange bliver omtalt som en diagnose. At sætte for tunge ord på kan i sig selv gøre en ung mere bekymret. Så udgangspunktet er: svære følelser i teenageårene er ofte en normal del af at vokse, ikke et tegn på, at noget er galt.

Det, der flytter det fra normalt mod bekymrende

Kig mindre på følelsen selv og mere på tre ting:

• Funktion. Kan hun stadig det, hun plejer – gå i skole, se venner, spise, sove, blive optaget af noget? Eller er tingene begyndt at falde fra?
• Varighed. En dårlig uge er noget andet end en tilstand, der har stået på i flere uger uden lysninger.
• Forandring. Er hun blevet en anden end sig selv over tid?

Er svaret, at funktionen svigter, det varer ved, og hun ikke er sig selv, så er det ikke længere "bare teenageår" – så er det tid til at søge hjælp.

Det, du skal gøre nu

Ved bekymring: kontakt egen læge, som kan vurdere og henvise. Skolen har ofte en sundhedsplejerske eller psykolog. Og hører det akutte til – selvskade, tanker om selvmord, vold – så vent ikke: ring 112, eller Livslinien på [70 201 201](tel:70201201), der har døgnåbent. Det er ikke en overreaktion. Det er dét, numrene er til.

Kilder

• Foulkes, L. & Andrews, J. (2023). Are mental health awareness efforts contributing to the rise in reported mental health problems? New Ideas in Psychology.
• Masten, A. (2014). Ordinary Magic: robusthed opstår oftest fra almindelige, beskyttende relationer.