Kontakt og nærhed

Vores datter lukker døren og svarer enstavelsesord. Er det normalt?

Ja, det er almindeligt. Og nej, det betyder ikke, at du skal lade være med at banke på.

At trække sig ind på værelset er en af de mest udbredte ting ved den her alder. Det er ikke et signal om, at hun har det skidt – det er et signal om, at hun er ved at bygge et rum, hvor hun er sin egen. Det arbejde er hun nødt til at lave, og det kan hun ikke lave med dig i rummet.

Forskellen på at trække sig og at forsvinde

Det, du skal holde øje med, er ikke døren. Det er, om hun stadig er med i noget.

• Ser hun stadig sine venner, også når det kræver noget af hende?
• Spiser hun med, i det mindste nogle gange om ugen?
• Er der ting, hun stadig kan blive optaget af?
• Sover hun nogenlunde, og står hun op om morgenen?

Er svaret ja til det meste, er den lukkede dør bare en lukket dør. Er svaret nej til flere af dem, og har det stået på i uger, er det noget andet – og så er det din læge, du skal tale med, ikke hende.

Det, der holder kontakten

Samtaler ansigt til ansigt er svære i den her alder. Ved siden af hinanden er lettere: i bilen, ved opvasken, på en gåtur med hunden. Ingen øjenkontakt, ingen forventning om et svar, ingen samtale, der skal lykkes.

Og så: bliv ved med at spørge, selvom du får enstavelsesord. Det er ikke svaret, der tæller. Det er, at hun ved, du stadig spørger.