Venner og fællesskab

Min datter er knust over ikke at være inviteret med. Overreagerer hun?

Nej, hun overreagerer ikke – i hvert fald ikke set indefra hendes hjerne.

Ungdomsårene er en særlig følsom periode, hvor de dele af hjernen, der aflæser det sociale – hvad andre tænker om os, om vi hører til – gennemgår en kraftig udvikling. Det gør teenagere usædvanligt fintmærkende over for at blive holdt udenfor. En udelukkelse, der for en voksen er en skuffelse, kan for en 14-årig føles som om gulvet forsvinder. Det er ikke drama for dramaets skyld. Det er en hjerne, der er skruet til at tage tilhør dødsensalvorligt, fordi tilhør på det her alderstrin *er* alvorligt.

Det, der ikke hjælper

• "Det er da ikke noget at græde over." Det gør smerten mindre gyldig, ikke mindre.
• At ringe til de andre forældre og ordne det. Det løser sjældent noget og kan gøre hende mere udenfor.

Det, der hjælper

Anerkend først: "Det gør ondt at blive holdt udenfor. Jeg forstår, det fylder." Så vær der uden at fikse. Hun skal ikke nødvendigvis have en løsning – hun skal vide, at hun ikke står alene med følelsen. Hold samtidig et roligt øje med mønsteret: en enkelt fest er én ting, men står hun udenfor igen og igen over uger, er det værd at tage op med hende og eventuelt med skolen.

Kilder

• Blakemore, S-J. (2008). The social brain in adolescence. Nature Reviews Neuroscience. DOI