Udvikling

Motivation og skole

Du kan ikke presse motivation ind udefra. Men du kan holde op med at presse den ud – og du kan vise vej til de få studieteknikker, der faktisk rykker.

Foto: Adobe Stock

Bogen er slået op, men blikket er ude af vinduet. Du minder ham om lektierne for tredje gang, og tonen i dit eget spørgsmål er begyndt at stramme. Han sukker, skriver en halv linje, tjekker telefonen. Og et sted i den scene tænker du det, de fleste forældre tænker før eller siden: hvorfor gider han ikke? Svaret er sjældent, at han ikke kan. Det er oftere, at motivationen ikke er noget, du kan hælde ind i ham udefra.

De tre ting, viljen har brug for

Motivationsforskerne Edward Deci og Richard Ryan har gennem et langt forfatterskab vist, at mennesker vil noget indefra, når tre behov er dækket. Selvbestemmelse – at det, jeg gør, er mit og ikke bare et krav. Kompetence – at jeg oplever, at jeg kan finde ud af det. Og samhørighed – at nogen, jeg holder af, står bag mig. For en teenager, hvis hele udviklingsopgave er at blive sin egen, er det første behov blevet brændende. Og det, der undergraver det mest, er præcis det, vi griber til, når vi bliver bange for karaktererne: kontrol. Nag, trusler, overvågning, belønning brugt som håndtag. Det virker måske en aften og efterlader ham så endnu mindre villig den næste.

Uoverskuelighed ligner dovenskab

Meget af det, der lyder som "gider ikke", er i virkeligheden "kan ikke overskue". En opgave, der føles som en mur, udløser det samme som lede: man vender sig væk. Her kan du hjælpe uden at overtage – ved at dele den første, svære bid op, så han oplever, at han kan komme i gang. Følelsen af kompetence er ikke en belønning, du giver til sidst. Det er brændstoffet, der skal til, for at han overhovedet begynder.

De teknikker, der faktisk virker

Og så er der selve læsningen, hvor der findes en overraskelse, det er værd at give videre. Da hukommelsesforskeren John Dunlosky og hans kolleger gennemgik de mest udbredte studieteknikker, skilte to sig ud som virksomme på tværs af fag og alder: at teste sig selv – at lukke bogen og hente stoffet frem fra hukommelsen – og at fordele træningen over flere dage frem for at proppe det hele ind aftenen før. To af de mest populære teknikker, overstregning og genlæsning, viste sig at være blandt de svageste. Din teenager sidder altså sandsynligvis og bruger den mindst effektive metode, mens han føler, at han læser.

Når det handler om mere end teknik

Skolen er også et sted, hvor det sociale og det følelsesmæssige griber ind i det faglige. En teenager, der er kørt fast, keder sig eller mistrives, kan ligne en, der er doven, uden at være det. Vedvarende skoletræthed er derfor et signal, ikke en karakterbrist. Så er samtalen med ham – og med skolen – vigtigere end aftenens kamp om lektierne. Mere om det konkrete i svaret om, hvordan du motiverer uden at presse.

← Alle artikler