Udvikling

Pubertetens biologi

Puberteten er ikke bare en krop, der vokser. Det er en hormonstorm, der bygger om på søvn, humør, sult – og selve hjernen. Forstår du stormen, holder du op med at skælde ud på vejret.

En teenager hjemme i aftenlys

Foto: Adobe Stock

Der er en periode, hvor bukserne bliver for korte hurtigere, end du kan nå at købe nye. Fødderne kommer først, kluntede og for store til resten, og et halvt år senere er der en, der ser dig i øjnene i samme højde. Du kender den ydre del af puberteten, for den kan ses. Det, der er sværere at få øje på, er, at den samme storm, der forlænger benene, også rører ved humøret, søvnen, sulten og den måde, din teenager oplever verden på.

For at forstå det er du nødt til at følge stormen tilbage til, hvor den begynder – og den begynder ikke i kroppen, men i hjernen.

Det starter i hjernen, ikke i kroppen

Puberteten sættes i gang af et lille område i hjernen, der efter års ro vågner og begynder at sende signaler, som får kroppen til at producere kønshormoner. Neuroforskeren Cheryl Sisk har beskrevet det, der ofte overrasker: hormonerne nøjes ikke med at forvandle kroppen. De vender tilbage til hjernen og ombygger den – de remodellerer og aktiverer nervekredsløb, mens teenageren udvikler sig. Med andre ord er puberteten ikke en kropslig hændelse, som hjernen ser til fra sidelinjen. Den er en hjernedrevet proces, hvor krop og nervesystem former hinanden på skift.

Som læge er det værd at holde fast i, fordi det flytter noget. Den humørsvingning, den pludselige overfølsomhed, den nye trang til at søge spænding – det er ikke løsrevne lanser af dårlig opførsel. Det er den samme hormonstorm, set fra indersiden.

Derfor rører humøret på sig

De samme kønshormoner, der driver den fysiske udvikling, virker også på de dele af hjernen, der styrer følelser og reaktioner. Det er en del af forklaringen på, at følelserne bliver større og mere omskiftelige, netop mens den forreste del af hjernen, der lægger en dæmper på, stadig er under ombygning. Læs mere om det i artiklen om følelser før bremse.

Den forskudte klokke

Den mest oversete del af hormonstormen er den, der rammer søvnen. Mary Carskadon og hendes kolleger har vist, at den indre døgnrytme forskyder sig i puberteten, så kroppen først frigiver søvnhormonet melatonin senere om aftenen, og søvntrykket bygger langsommere op. Din teenager er reelt ikke træt klokken ti og reelt ikke vågen klokken syv. Han er ikke doven. Han er ude af fase med det skema, verden har lagt for ham – og eftersom søvn er det gulv, resten af trivslen står på, er det her, du får mest ud af din indsats. Se svaret om, hvorfor han umuligt kan stå op.

Kroppen har sine egne åbningstider

Sulten, der ikke kan mættes, træthed midt om eftermiddagen, huden, der gør oprør, en krop, der føles fremmed for sin egen ejer – det er alt sammen den samme motor, der kører for fuldt blus. Puberteten begynder og slutter ikke samtidig hos to teenagere, og den følger ikke din kalender. Nogle er tidligt i gang, andre sent, og begge dele er inden for det normale. At blive sammenlignet med klassekammeraterne – eller med, hvordan du selv var på samme alder – hjælper sjældent nogen.

Puberteten er ikke noget, der sker med din teenagers krop. Det er noget, der sker med hele mennesket, drevet fra hjernen og ud.

Hvad du kan gøre

Du kan ikke fremskynde stormen, og du kan ikke aflyse den, men du kan holde de tre ting, den slider mest på, i orden. Værn om søvnen, også når det betyder kamp om telefonen om natten. Sørg for rigelig og regelmæssig mad, for en krop i vækst brænder mere, end den plejer. Og tag humøret for, hvad det ofte er – biologi i bevægelse, ikke en dom over dig eller forholdet. Stormen løjer af. Den gør det bare på sin egen tid, ikke på din.

Kilder

  1. Sisk, C. L. & Foster, D. L. (2004). The neural basis of puberty and adolescence. Nature Neuroscience. DOI
  2. Crowley, S. J., Wolfson, A. R., Tarokh, L. & Carskadon, M. A. (2018). An update on adolescent sleep: New evidence informing the perfect storm model. Journal of Adolescence. DOI
  3. Blakemore, S-J. (2008). The social brain in adolescence. Nature Reviews Neuroscience. DOI

Teenagerguiden er psykoedukation, ikke behandling. Er du bekymret for dit barns trivsel, så kontakt egen læge, sundhedsplejerske eller PPR.

← Alle artikler